FRAMSOKNARFLOKKURINN HISTORIE OG ORGANISATIONSSTRUKTUR
Framsoknarflokkurinn, Islands progressive parti, blev oprettet på Altinget den 16. december 1916. I de første år arbejdede det udelukkende som parlamentsgruppe, men i 1930 ændredes det til en formel massebevægelse med partiforeninger som grundenheder.
Partiet har sin oprindelse i to bevægelser, der begge havde stor indflydelse på det islandske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede, andelsbevægelsen og ungdomsforeningerne. Disse foreninger kæmpede bl.a. for generelle fremskridt og reformer i Island, for øget uddannelse og et erhvervsliv, der kunne sikre arbejdere en retfærdig betaling for produkter og arbejde. Denne idealistiske baggrund har haft stor indflydelse på partiets politik ligesom den har det endnu i dag.
Lige fra begyndelsen har Framsoknarflokkurinn været et liberalt reformparti, der på grundlag af samarbejde og ligeret arbejder for varige reformer og løsninger på samfundets fælles anliggender. Partiet værner om Islands politiske, økonomiske og kulturelle selvstændighed, baseret på demokrati, parlamentarisme og retssikkerhed.
Dette indebærer, at partiet er fordomsfrit angående løsninger på aktuelle problemer. Partiet vil benytte metoder præget af viden og videnskab for at formidle fremskridt på grundlag af de sociale værdier, som dets politik er baseret på. Framsoknarflokkurinn er tolerant over for andres meninger og vil bidrage til, at alle samfundsborgere, der vil fremføre et argument i forbindelse med løsning af samfundsmæssige spørgsmål, vil få mulighed for at udtrykke sig, sige sin mening og forsøge at få andre til at indse dens rigtighed, før en beslutning bliver taget.
Framsoknarflokkurinn har i sit arbejde lagt hovedvægt på, at hver generation søger at videregive et samfund til den næste generation, som er bedre end det, den selv fik i arv, et bedre liv, flere muligheder og en rigere kultur, et samfund, hvor menneskelige værdier vurderes højere end pengeværdier og arbejde, og hvor viden og initiativ værdsættes højere end pengedyrkelse og finansiel virksomhed.
Framsoknarflokkurinn øgede sit vælgerantal dramatisk fra partiets oprettelse i 1916 til 1931, da det opnåede sin højeste stemmeprocent, 35 %. Partiet har beholdt sin del af det samlede antal stemmer udmærket, i betragtning af, hvor stor udvandringen fra landbruget har været siden partiets oprettelse. Udover at opretholde sin regionalpolitik har partiet fundet nye veje for at appellere til byernes beboere. Tidligere var vælgertendensen i de bymæssige områder tæt forbundet med venstre- eller nationalistisk politik. Politikken på midten har ændret dette. Mod slutningen af det 20. århundrede var partiets vælgere i bymæssige områder generelt længere til højre i det politiske spektrum end dets vælgere i landområderne og var tilhængere af et frit marked og af en nærmere tilknytning til Europa. Tilslutningen i de bymæssige områder udgør en stadig voksende andel af partiets vælgere. Ved valget i 2003 kom næsten halvdelen af partiets stemmer (45 %) fra de tre valgkredse på hovedstadsområdet, Reykjavik nord, Reykjavik syd og Sydvestvalgkredsen.
Framsoknarflokkurinn har siddet i regering i 60 af de 90 år, som partiet har eksisteret og har følgelig haft stærk og god indflydelse på det islandske samfunds udformning og vækst. Ligeledes har partiet været dynamisk og ændret sig i takt med den islandske nation i det fuldstændigt forandrede samfund, der udgør Island i dag.
Framsoknarflokkurinns grundenheder er de lokale Framsoknarflokksforeninger, foreningerne af kvinder i Framsoknarflokkurinn og foreningerne af unge i Framsoknarflokkurinn. Foreningerne i hver valgkreds danner på næste trin et valgkredsforbund. Disse forbund tager initiativ til og styrer partiarbejdet i valgkredsen.
Den øverste instans i Framsoknarflokkurinns anliggender er partikongressen, der holdes med intervaller, der ikke må overskride to år. Partikongressen fastlægger partiets hovedpolitik i nationale anliggender og vedtager love for partiet. På partikongressen vælges Framsoknarflokkurinns formand.
Hovedbestyrelsen udgør partiets ledelse i perioderne mellem partikongresser og implementerer dets hovedpolitik i nationale anliggender. Hovedbestyrelsen træffer beslutning angående partiets deltagelse i regering. En politisk overenskomst om regeringssamarbejde skal forelægges for hovedbestyrelsen.
Inden for hovedbestyrelsen arbejder i) lovudvalg, ii) oplysningsudvalg, iii) politisk udvalg og iv) finansudvalg.
Framsoknarflokkurinns altingsmedlemmer danner partiets parlamentsgruppe. På parlamentsgruppens møder deltager desuden partiets ministre, formanden, næstformand, sekretær, partiets forretningsfører, formændene for landsforbundene og ved fravær disses suppleanter, hvor alle har ytringsfrihed og ret til at fremsætte forslag. Parlamentsgruppen vælger partiets ministre.
Inden for Framsoknarflokkurinn arbejder to landsforbund, Landsforbundet af kvinder i Framsoknarflokkurinn (LFK) og Forbundet af unge i Framsoknarflokkurinn (SUF). Landsforbundenes formål er at styrke og koordinere arbejdet i medlemsforeningerne og øge deltagelsen i partiarbejdet.
LFK’s formål er bl.a. at øge samarbejdet mellem kvinder inden for Framsoknarflokkurinn, at øge deres samarbejdsdygtighed i foreningsarbejde og deres deltagelse i partiets arbejde på flest mulige felter. Forbundets vigtigste institutioner er en landskongres, der afholdes hvert andet år, en 13-personers landsstyrelse, der holder møde 3 - 4 gange om året, og et 5-personers forretningsudvalg, der tager sig af forbundets daglige drift.
SUF’s hovedformål kan siges at være todelt: i) at præsentere Framsoknarflokkurinns politik og politiske mål blandt landets unge og ii) at kæmpe for unges interesser ved fastlæggelse af partiets politik og ligeledes at dygtiggøre unge til deltagelse i politiskt arbejde. Forbundets vigtigste institutioner er forbundskongressen, der afholdes hvert andet år, en hovedbestyrelse, der holder møde to gange om året, en 13-personers bestyrelse, der holder månedlige møder og et 5-personers forretningsudvalg, der tager sig af forbundets daglige drift.
